Sundhedsstyrelsen og socialstyrelsen har udtalt sig: Landets familier, børn, unge og voksne oplever stigende mistrivsel.

Børne- og Ungdomspsykiatrien udvikler, forsker og finder gode måder at hjælp på.

Børnepsykiateren skriver om den bidende anklagende stærke skyldfølelse, hun møder hos forældre, og peger på, at omgivelserne skal være meget forsigtig med at forstærke den. Tag i stedet et følelsesmæssigt medansvar, foreslår Nina Tejs Jørring.

Læs børne- og ungdomspsykiaterens brev til en familie, der kom til deres første familieterapi.

Den nye psykiatriplan må være skrevet af folk, der ikke ved, at man kan behandle og helbrede psykisk sygdom. Mangler I viden om området, så spørg da, og giv os…

Medicin er som briller. Det gør os i stand til at fungere bedre. Lære noget. Få en uddannelse og passe et job. Derfor taler jeg engang imellem om min nærsynethed og min epilepsi. Jeg vil gerne slå et slag for diagnoser, medicin og briller.

Hver eneste læge, jeg kender, gør sit bedste, men politiske krav og administrative instrukser gør det alt for ofte umuligt at gøre det godt. Vi er nødt til at tale højt om problemerne.

Læs om pigen, der gik fra at afvise alle bogforslag til pludselig at sluge faglitteratur som slik.

Skolerne svigter, så børn ikke kan overholde deres pligt og ret til skolegang. Intet sker, selvom både uddannelsesministeriet og institut for menneskerettigheder skriver om det.

Vi begår store menneskelige overgreb, når vi tvinges til at følge reglerne i blinde, skriver Nina Tejs Jørring, der mener, at offentligt ansatte presses til at handle uetisk.

Tænk, hvis der fandtes en lov om at børn med psykisk sygdom skal have lige præcis den hjælp de har brugfor, på det rette tidspunkt, i den rette mængde, på den rette måde.

Jeg var 16 år, da min farmor lykkedes med at begå selvmord, og har siden oplevet fornægtelse i min familie. Lad os tale højt og anerkendende om psykisk sygdom, skriver barnebarnet, der 34 år senere stadig tænker på farmor.

Psykisk sygdom og selvmord kan ikke ties ihjel. Vi bliver nødt til at snakke om det igen og igen, skriver Nina Tejs Jørring.

”Sagen er blevet behandlet efter alle regler,” siger vi eksempelvis når vores samfund smider ansvaret, fordi man tror behandling og støtte til sårbare, psykisk syge og børn med handikap er en dårlig investering. Det er tosset, når det nu er en god rigtig investering, skriver Nina Tejs Jørring.

Der skal skrives en ny psykiatriplan for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Den bør placere ansvaret for behandlingen, der hvor det hører hjemme: I Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Det er stadig den kortsigtede dårlige økonomi og ikke den langsigtede fornuftige investering (eller hensynet til det enkelte menneskes velfærd) der vejer tungest når kommunerne skal beslutte om de skal hjælpe børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Jeg skriver altid en mail til familierne, når vi har haft en samtale. En af de mails fik et svar, som jeg tror vi alle kan lære noget af, skriver børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring i dette blogindlæg.

Børne- og Ungdomspsykiater samler gode råd fra forældrene til en bedre Børne- og Ungdomspsykiatri.

Har du samme respekt for folk med psykisk sygdom, som for folk med fysisk sygdom?

Et netværk af familier med kontakt til psykiatrien har formuleret et bud på en psykiatri, der indgår alliance med forældrene om at finde vejen til bedst mulig trivsel.

Det er alt for ofte voksnes kaotiske liv, der er årsagen til børns dårlige trivsel. Derfor skal vi flytte fokus fra børnene til de voksne, der er omkring dem.

Patienter i børne- og ungdomspsykiatrien møder ulighed og ustabil behandling på alle måder. Med inspiration fra kræftpakkerne kan vi rette op på psykiatrien og skabe sammenhængende forløb for psykisk syge.

Familier, der har brug for hjælp i psykiatrien, er afhængige af et velfærdssystem med monopol, og møder absurde begreber og ubegribelige regler og rammer.

Børnepsykiater tror på tillidsfuld dialog internt i sundhedsystemet og i det offentlige rum. Er det muligt????

De mennesker, der har brug for hjælp, oplever at hjælpen mislykkes hver gang der er mere end en ”aktør” involveret. Så er der et hul imellem de to ”aktører” lige der hvor der er brug for hjælp.

I stedet for at lade systemets tænkning suge alt selvværd ud af familier og psykisk syge burde vi fokusere på at hjælpe dem med at blive stærke i eget liv, skriver børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring.

Ydelsestyranniet styrer for vildt: Børnepsykiateren kan give dig en diagnose, men må ikke give dig behandling. Ved politikerne, hvordan det står til, spørger børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring.

Det ødelægger menneskers selvtillid at blive mødt med mistillid, og dårlig ledelse medfører hurtigt ringeagtende handlinger.

Borgerne skal møde et menneske der er ansat i et system frem for et system, der har sat et anonymt menneske til at tale med en patient, mener børne- og ungdomspsykiater, Nina Tejs Jørring.

Er det diagnoserne, der skal afgøre et barns fremtid – eller hvordan det kan få hjælp i fremtidens velfærdsmodel, spørger børne- og ungepsykiater.

Den forløsende hjælp til udsatte mennesker kommer, når vi ser mennesket. Derfor undrer jeg mig over, at vi kigger efter systemets resultater frem for de menneskelige, skriver Nina Tejs Jørring

Forældre er magtesløse, når skoler og kommuner ikke behøver at følge Børne- og ungdomspsykiaternes anbefalinger.

Medicin før anden behandling til børn og unge med psykiske lidelser. Det er virkeligheden i psykiatrien, hvor jeg arbejder, skriver blogger Nina Tejs Jørring i sit første indlæg.