Blogindlæg udgivet af Nina Tejs Jørring
Tænk, hvis der fandtes en lov om at børn med psykisk sygdom skal have lige præcis den hjælp de har brugfor, på det rette tidspunkt, i den rette mængde, på den rette måde.
Jeg var 16 år, da min farmor lykkedes med at begå selvmord, og har siden oplevet fornægtelse i min familie. Lad os tale højt og anerkendende om psykisk sygdom, skriver barnebarnet, der 34 år senere stadig tænker på farmor.
Psykisk sygdom og selvmord kan ikke ties ihjel. Vi bliver nødt til at snakke om det igen og igen, skriver Nina Tejs Jørring.
”Sagen er blevet behandlet efter alle regler,” siger vi eksempelvis når vores samfund smider ansvaret, fordi man tror behandling og støtte til sårbare, psykisk syge og børn med handikap er en dårlig investering. Det er tosset, når det nu er en god rigtig investering, skriver Nina Tejs Jørring.
Der skal skrives en ny psykiatriplan for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Den bør placere ansvaret for behandlingen, der hvor det hører hjemme: I Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Det er stadig den kortsigtede dårlige økonomi og ikke den langsigtede fornuftige investering (eller hensynet til det enkelte menneskes velfærd) der vejer tungest når kommunerne skal beslutte om de skal hjælpe børn og unge med psykiatriske diagnoser.
Jeg skriver altid en mail til familierne, når vi har haft en samtale. En af de mails fik et svar, som jeg tror vi alle kan lære noget af, skriver børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring i dette blogindlæg.
Børne- og Ungdomspsykiater samler gode råd fra forældrene til en bedre Børne- og Ungdomspsykiatri.
Har du samme respekt for folk med psykisk sygdom, som for folk med fysisk sygdom?
Et netværk af familier med kontakt til psykiatrien har formuleret et bud på en psykiatri, der indgår alliance med forældrene om at finde vejen til bedst mulig trivsel.